Fri for Mobberi

 —
Rating
Likes Talking Checkins
642 0
About Fri for Mobberi er pædagogisk materiale, der effektivt og lettilgængeligt forebygger mobning og styrker børnefællesskaber i børnehave, SFO og indskoling.
Description Alle er velkomne til at deltage aktivt på siden, så længe du holder en god tone. Redaktionsudvalget forbeholder sig retten til at fjerne indlæg og personer fra siden, som ikke overholder retningslinjerne.

Mobning er mest udbredt i 4.-7. klasse, men starter allerede i børnehaven. Det har lagt kimen til antimobbe-projektet Fri for Mobberi for de 3-8-årige, som i dag er ude i mere end 1.400 børnehaver og 500 skoler.

Fri for Mobberi-kuffertens pædagogiske redskaber har som mål at skabe inkluderende børnefællesskaber. Via materialerne, som bl.a. består af samtaletavler, rytmik, massageprogram, bamser og bøger, leges og tales programmets fire grundlæggende værdier om tolerance, respekt, omsorg og mod ind i børnegruppen.

Kufferterne findes i en variant til børnehaver og en til skoler.

Desuden består Fri for Mobberi af Fri for Mobberi Universet, et digitalt univers udviklet primært til indskolingen, hvor centrale elementer i Fri for Mobberi er udviklet til brug på iPads og smartboards. Man køber det digitale materiale separat.

Tilbagemeldingerne fra pædagoger, lærere og børn, som bruger programmet er meget positive. Forskere fra Roskilde Universitet har dokumenteret, at brugen af Fri for Mobberi gør en positiv forskel: Børnene er markant bedre til at tackle drillerier og mobning på de skoler og institutioner, hvor der arbejdes intensivt med Fri for Mobberi.

Red Barnet og Mary Fonden har udviklet projektet efter initiativ fra H.K.H Kronprinsesse Mary. Inspirationen kommer fra The Alannah and Madeline Foundations arbejde mod mobning i Australien.
Web site www.friformobberi.dk
Share

Reviews and rating

Avatar
Rate this product / service